Karneval 2017.

BBKL har igen i år været til Ålborg karneval for at hjælpe med praktiske opgaver. Torsdag før folkefesten tog 6 af klubbens medlemmer til Ålborg, hvor der skulle opsættes hegn som afspærring, det foregik som team og alle gik til opgaven med frisk mod og den blev løst, så alle kunne tage hjem efter en god indsats med trætte , lange arme.

Lørdag var opgaven at passe bar 7 i kildeparken. Første hold mødte ind kl 9, hvor rigtige mange ting skal stilles an og klargøres, før alt er klar til drift. Næste hold mødte ind kl 11.00 også var der fælles morgenkaffe og information om dagens opgaver samt fordeling af disse. Alt var bare klar til at modtage de feststemte karnevalsgæster, som igen i år virkelig havde gjort meget ud af udklædningerne. Endelig ankom optoget og festen var i gang i parken, det betyder også travlhed i bar 7. Alle ydede igen en fantastisk indsats og ville bare at alt skulle lykkes, så der er igen blevet lavet et rigtig flot resultat af BBKL`s medlemmer ved dette års karneval. Selvom der var travlhed overalt i baren, var der stadig tid til drillerier, humor og fælles samarbejde. Igen havde sponsorer støttet med mad og drikke til hele dagen, så en stor tak til Netto, Rema 1000 Saltumvej, Rema 1000 Markedsvej Br.slev, Landboskolen, Cl party service, Meny Klokkeholm og XL-Tømmergården. TUSIND TAK FOR DET.

Alle kan nu holde en velfortjent ferie fra bowling og være klar igen efter sommerferien, så TAK for en virkelig flot indsats i bar 7, og om et år er BBKL vel klar igen.

God sommer.

Carsten.

 

Ålborg Karneval 2016 – “Der var engang…”

Lørdag den 28.maj 2012 skulle BBKL igen prøve kræfter med at passe en bar i Kildeparken til det store årlige karneval i Ålborg.

Det første hold mødtes ved Brønderslev hallen til afgang mod parkeringspladsen ved Rustenborg, og der skulle alle hjælpe med at bære provianten ind til hele dagen, så præcis kl. 9.00 blev bar 7 indtaget af forventningsfulde BBKL`er. Alle begyndte straks at løse de mange små og store opgaver omkring opsætning af skilte, reklamer, finde vand/klude o.s.v. Der er godt nok mange ting, som skal ordnes. Kl. ca. 10.15 var der fælles formiddagskaffe med nybagte rundstykker og efter en pause med hygge, blev der igen arbejdet ihærdigt videre, så baren kunne være klar til åbning.

WP_20160528_12_22_55_Pro
Så er baren klar – vi venter på fest-deltagerne..

Det andet hold mødte ind i bar 7 ved 12 tiden, og derefter blev der givet fælles informationer om alt praktisk omkring baren i drift, så alle var klar til at modtage de mange feststemte karnevalsdeltagere; de lod desværre vente lidt på sig, da optoget ankom halvanden time senere end forventet, men da de endelig kom, gik det også løs.

WP_20160528_12_22_06_Pro
Forsyningerne findes frem

Det blev en rimelig travl vagt med behov for ekstra forsyninger fra depotet, hvor alle ydede en fuldstændig fantastisk indsats og bare ville tingene skulle lykkes, og det gjorde de; der blev også plads til mange smil af og med feststemte karnevals deltagerne, der handlede i baren og selvfølgelig interne drillerier, sjove bemærkninger og højt humør hos alle.

WP_20160528_12_23_37_Pro
Instruktion i Kasseapparaterne

Der skal lyde en stor tak til vores sponsorer, som havde sørget for kaffe, rundstykker, sandwich, flutes, kage, frugt m.m. Tusind tak til Netto Brønderslev, CL-party service, 2 gange Rema 1000 Brønderslev, Konditor bageren, XL-Byg/Ceste Træ A/S, Landboskolen og 3 af klubbens medlemmer.

BBKL har endnu engang leveret en fantastisk indsats, som alle kan være stolte af, og det vil også give et rimeligt beløb til klubben, så når fødderne ikke gør ondt mere, og alle indtrykkene er fordøjet, så er der under et år til næste karneval.

BBKL en aktiv klub, der kan mere end at spille bowling.

Godt gået og god sommer til alle.

Carsten.

Karneval.

BBKL skal den 28.maj 2016 igen hjælpe til ved det store karneval i Ålborg.

Klubben skal passe den samme bar i kildeparken som sidste år, hvor BBKL har ansvaret for at alt fungerer i bar 7.

Det bliver helt sikkert en god, sjov og meget travl dag med aktive BBKL´ER, der bare vil denne opgave skal lykkes.

Alt praktisk info bliver sendt direkte senere til alle hjælperne.

Carsten.

BBKL til Karneval i Aalborg

WP_20150523_001.jpg

BBKL havde fået en ny udfordring der skulle løses nemlig, at passe bar 13 i kildeparken til det store årlige karneval.

WP_20150523_002.jpg

10 medlemmer og 2 frivillige havde lovet, at hjælpe med at klare denne opgave, som måske nok var imødeset med lidt spænding, hvad havde klubben sagt ja til og det blev en dag med, fælles morgenkaffe kl. 10, høj humør, drillerier, sjov, socialt samvær, mange bemærkninger fra kunder, mange små opgaver for tingene kunne hænge sammen og en fuldstændig travl vagt i baren med et salg af drikkevarer i et tempo, som BBKL bare kan være stolte af.

WP_20150523_003.jpg
WP_20150523_004.jpg

Der blev hentet ekstra drikkevarer på depotet flere gange og da dagen var gået blev resterne talt op og det var en rimelig let opgave.

WP_20150523_005.jpg
WP_20150523_006.jpg

Alle lå vandret fra kl. 13.00…….

WP_20150523_007.jpg
WP_20150523_008.jpg

…… og faktisk resten af dagen til baren lukkede kl. 22.00, hvor der så skulle lukkes ned, ryddes op  m.m. og alt energi var brugt. Det økonomiske resultat for denne indsats holdes internt i klubben, men det er rimeligt.

WP_20150523_010.jpg

Der kan ikke uddeles store roser nok til alle for denne kæmpe indsats. TUSINDE TAK. Jeg håber at når trætheden og indtrykkene er fordøjet, så er alle klar på opgaven  næste år, hvis baren bliver tilbudt BBKL.

Der skal også lyde en tak til konditor bageren og landboskolen for sponsorat af mad til dagen. Også stor tak til Dorthe og Jette G. for den hjemmebagte kage.

Karnevallet 2015 var året, hvor BBKL endnu engang fik vist , at der er mange muligheder i denne fantastisk klub, hvor meget kan blive en succes med den rigtige indstilling, endnu engang TUSIND TAK for en helt vildt imponerende indsats af alle, og en rigtig fortjent sommerpause inden bowlingen starter til august.

Sæsonafslutningsfest 2015

Helt agurk og Beerpong

D. 8.5.2015 holdt vi vores sæsonafslutningsfest i Firmasportslokale.

Dejlig mad fra CL Partyservice og is fra Vebbestrup og så selvfølgelig medlemmernes fantastiske kager – sikke en aften!!

 

Og så var der jo sportslige indslag fra Henrik – nå ja – det gik da vist helt agurk – og fra Christian BeerPong, som absolut kun var for dem der kunne gå hjem, for det var vist lidt for mange promiller til at måtte køre bil bagefter – SKÅL

0
  
0

Tak til alle for at “lege” så aktivt med, og tak for en pragtfuld aften!!

PS: Se alle billederne under menupunktet “Album”

Træningsaften blev til fest og farver

Onsdag d. 1.4.2015 blev der feststemning i bowlinghallen, idet der var fest for BI-håndboldspillere.
De spillede også bowling, og det resulterede i nærmest midnatsbowlingsstemning for BBKL-medlemmerne, som trænede på samme tidspunkt.
Unægtelig svære vilkår at træne under, men en festlig “afslutning” før påsken!
Her er lige et glimt at, hvordan det så ud i hallen.

V__4948

Generalforsamling

Generalforsamling 19.3.2015

I generalforsamlingen deltog 13 stemmeberettigede medlemmer.

Der var en god og positiv stemning.

Carsten blev foreslået som dirigent, han modtog valget. Han fastslog, at GF var indkaldt rettidigt og korrekte steder, udpegede stemmetællere og gav derefter ordet til formanden til aflæggelse af beretning.

Ulla aflagde en flot formandsberetning, som blev taget imod med applaus.

Per gennemgik regnskab og budget – begge dele blev godkendt og vedtaget med alle 13 stemmende for!

Der blev vedtaget nogle få justeringer af vedtægterne for foreningen, så vores nye trøjer og bukser faktisk også passer med vedtægterne. Ligeledes åbnedes ungsenior aldersgruppen lidt.

Det blev vedtaget, at kontingenten fortsætter uændret i den kommende bestyrelses periode.

De medlemer af bestyrelsen som var på valg, blev genvalgt med applaus.  Der blev også applauderet for de to nye ansigter i bestyrelsen – Peter og Bjarne er valgt som suppleanter til bestyrelsen.  Seniorleder Herrer Carsten og Seniorleder Damer Conny B blev valgt igen med applaus. Conny Jensen fortsætter som revisor. Tak til alle opstillede og for at de modtog valget.

Årets BBKL-er blev pr.skriftligt forslag og efterfølgende afstemning udpeget – det blev Carsten Sidelmann, som løb af med en velfortjent sejr og dermed “ejer” af vandrepokalen for det næste års tid! Tillykke med det!

Henrik viste under evt. det arbejde han har nået indtil videre mht foreningens hjemmeside. Der er små detaljer der skal på plads inden den går rigtigt i luften. F.eks vil vi gerne have kamptrøjernes farve til at gå igen på hjemmesiden. Kalenderen skal også lige være helt up-to-date mht kampe, så man altid kan finde kamp-tidspunkter på hjemmesiden.

Carsten sluttede under evt. med at rose bestyrelsen og foreningens medlemmer – for uden gode og trofaste medlemmer, har man jo ikke nogen forening, og det har vi – et godt grundlag for fremtiden.

Herefter sluttede generalforsamlingen i god ro og orden og vi gik over til rullepølse- og ostemadder med drikkevarer og kaffe/the.

Juleafslutning

Onsdag den 10 -12-2014 er vores sidste spilledag før julen og afslutningen på efterårssæsonen fejre vi med fælles julefrokost og julestævne.

Dette vil foregå i Brønderslev bowlinghal fra kl. 18.00 og frem til kl.ca.22.30.

Tilmelding nødvendigt og seneste den 03-12-2014 på fremlagte seddel.

Sportslige hilsner fra

BBKLs bestyrelse.