Medaljer til 2 hold.

Sidste runde i denne sæson sluttede med guld til 3 div. holdet, selv om det ikke blev til sejr, var holdet allerede sikret førstepladsen i rækken og dermed oprykning til 2 div fra næste sæson. Det blev ikke de store scorer der var fundet frem til sidste kamp mod Skawbo, men 2 point. Kampen var meget jævnbyrdig.
Open B kunne ligeledes hænge sølvmedaljer om halsen , da de i deres sidste kamp vandt en 8-2 sejr over ACH Løkken i en kamp hvor der blev vist stabil bowling med fem serier over 200.
Tillykke til begge hold med medaljerne.

Weekendens bowlingresultater.

Der har i wekenden været fuldt spilleprogram for bowlingspillerne fra BBKL.
Lørdag var der kampe i begge Open rækkerne. Open A spillede på hjemmebane mod det suveræne førstehold fra Sæby. Det blev desværre ikke til point for holdet i denne omgang, men lige ved og næsten første serie blev kun tabt med 4 kegler, det nærmeste holdet kom på point i denne runde.
Open B var i Løkken hvor de tog 6 point med retur. Denne kamp var meget jævnbyrdig, hvor begge hold vand 2 serier hver, men det blev til til 2 ekstra point, da BBKL lavede 72 kegler mere end ACH Løkken.
3 div. herrer spillede om søndagen på hjemmebane, hvor modstanderne var rækkens nr 2 BC Royal. Kampen startede meget svagt for BBKL, som tabte serien med 43 kegler. Der var dog ikke nogen tvivl i de 3 andre serier og dermed blev kampen vundet 8-2. Holdet holder stadig fast i førstepladsen inden de 2 sidste spillerunder og fører rækken med 23 point.

3 kampe gav 3 sejre.

Alle 3 hold havde en rigtig god dag lørdag 10 marts. Det blev sejre til samtlige hold.
3 div. lagde ud med at vinde en overbevisende 10-0 sejr over LBC fra Aalborg. Der var en rigtig flot holdindsats med gejsten helt i top hos samtlige spillere. Kampen blev dog også vundet med 522 overskydende kegler og et flot holdsnit på 183,2. Dette betyder, at holdet stadig bevarer førstepladsen i rækken.
Open A spillede også på hjemmebane hvor modstanderne var Hjørring Bc. Det blev en meget dårlig start, hvor første serie blev tabt med 47 kegler, men så skulle det vise sig, at en af de nye spillere Kenneth Østerby og holdet ville det anderledes næste serie blev vundet med 155 kegler og en rigtig flot serie af Kenneth med 221. Tredje serie blev meget tæt, men blev desværre tabt med 26 kegler. Det blev så sidste serie som skulle afgøre kampens resultat. Serien blev vundet af BBKL med 33 kegler, så resultatet blev en 6-4 sejr til hjemmeholdet.
Open B ville også lege med, da de mødte HIK Hobro. Det blev også til en konfortabel sejr med cifrene 10-0 til BBKL. Der var dog aldrig tvivl om at holdet var klar fra start, dog skal det nævnes, at en af de unge spillere Steffen Bendiksen lavede en serie på 256. Kampen blev dog også vundet med 313 overskydende kegler. Holdet intager i øjeblikket rækkens førsteplads.

Atter 10 point til 3.div. holde.

Det blev igen en sikker 10-0 sejr til 3 div. holdet fra BBKL.
Holdet var i Løvvang, hvor modstanderne fra Stenhuset måtte se sig slået på hjemmebane af et meget solidt spillende hold fra BBKL. Alle spillere bød ind med flotte serier, som blev omsat i point i samtlige serier, der var kun spænding om tredje serie der kun blev vundet med 11 kegler, men en flot indsats, som giver en førsteplads i rækken.
Begge Openhold spillede også i weekenden med blandede resultater.
Open A mødte et godt spillende hold fra Skagen i Brønderslev bowlingcenter. Det blev dog lige ved og næsten, men ingen point til holdet i denne omgang.
Open B havde lidt mere held med sig, da holdet var i Frederikshavn hvor de mødte

Weekendens kampe.

Det blev en weekend med kampe for alle 3 hold fra BBKL, som også blev til 3 sejre.

3 div. holdet skulle på hjemmebane møde Hirtshals BK. Der blev vist stabil bowling, som også gjorde at holdet kunne vinde kampen 10-0 og kampen kunne vindes med over 200 kegler sammenlagt over fire serier.
Open A var i Frederikshavn, hvor modtanderne var SIF-bowling. Kampen blev ikke med de høje scorer, men var til gengæld meget tæt og spændende. Efter 3 serier stod det 4-4, så sidste serie skulle blive afgørende om det var BBkl eller SIF som skulle vinde 6-4, men det blev dog BBkl som vandt sidste serie med 8 kegler og kampen 6-4.
Open B mødte på hjemmebane BKC Aalborg 3. I denne kamp måtte BBKL kun afgive 2 point til modstanderne og vandt dermed kampen med 8-2 og 221 overskydende kegler.

Tæt lokalopgør.

Det blev en meget tæt og spændende kamp, som blev afviklet i Brønderslev Bowlingcenter, da BBKL og BK Outsiders 3 div. mødtes.
Begge hold viste flot bowling, hvilket også resultatet viste, to vundne serier til hver hold.Men BBKL vandt dog kampen med 2 overskydende kegler og kampen 6-4.Holdet ligger i øjeblikket på førstepladsen i rækken.
Open A skulle møde BK 98 fra Fjerritslev på hjemmebane. Holdet måtte dog se gæsterne tage sejren med 6-4. Denne kamp blev dog også meget tæt, da der kun blev tabt med 28 kegler, så lige ved og næsten.
Open B var i Løkken hvor de mødte Beach Bowl Bombers. I denne kamp kunne BBKL tage sejren med 8-2, hvilket betyder at holdet indtager førstepladsen efter første halvdel af turneringen.

Flot holdinsats.

Samtlige hold fra BBKL har spillet deres sidste kampe inden julepausen. Der var point til alle hold.
3 div. tog på hjemmebanen mod BK Skawbo, som måtte rejse hjem uden point, da hjemmeholdet vandt opgøret 10-0 på en fornem holdinsats af alle spillere. Kampen blev vundet med 267 overskydende kegler. Resultatet betyder at holdet holder julepause på førstepladsen.
Open A spillede ligeledes hjemme, hvor de havde BKC Aalborg på besøg. Det blev til 3 point til BBKL. Det var ikke de store scorer som blev vist i kampen, men heller ikke heldet som var med holdet.
Open B spillede lørdag kamp mod ACH Løkken. Kampen foregik i Løkken, hvor de måtte nøjes med 2 point til kontoen. Heller ikke her blev det til de høje scorer.
Alle hold holder juleferie, første kampe efter jul er 7 januar.

10-0 sejr til Open B.

Der har været spillet 3 kampe i denne weekwnd.
Open B spillede på hjemmebane hvor modstanderen var ACH Løkken 2. Kampen var særdeles jævnbyrdig, men endte med en 10-0 sejr til hjemmeholdet. Dog skal nævnes at sidste serie kun blev vundet med 5 kegler.
3 div. herrer var i Frederikshavn, hvor de mødte BC Royal, som kunne tage 6 ud af 10 point. det var ellers meget lige, da begge hold havde 4 point efter fire serier, men BC Royal havde sammenlagt 40 kegler mere og kunne tage de sidste 2 point. Helt i top var Dorthe Sidelmann med et snit på 208.25.
Open A var ligeledes i Frederikshavn hvor modstanderne var topholdet Sæby. Det blev til 2 point til holdet, hvor det gode spil ikke var med i bagagen. Hele holdet kæmpede bravt, men uden held.

Storsejr til 3.div holdet.

Alle hold fra BBKL spillede lørdag kamp.
3 div. holdet spillede på hjemmebane, hvor de mødte Stenhuset, som måtte se sig slået af et velspillende hold fra BBKL. Kampen blev aldrig spændende dertil var hjemmeholdet for velspillende. Det endte dog også med en sikker 10-0 sejr med 682 overskydende kegler. Helt forrygende var Peter H Andersen med et snit på 208 tæt forfulgt af Carsten Sidelmann med 206,75, men en rigtig god holdindsats.
Open A spillede også på hjemmebane hvor modstanderne fra BKC Aalborg var på besøg. Det blev en meget tæt kamp, som kun blev afgjort til modstandernes fordel. Resultatet 8-2 til BKC var dog noget misvisende, da kampen kun blev tabt med 30 kegler. Mest scorende var Conny Brønden med et snit på 184,75.
Open B var i Skagen, hvor de måtte se sig slået 6-4. Ligeledes var det en meget tæt kamp, som lige så godt kunne have tippet til BBKL`s fordel. Kampen blev kun tabt med sølle 32 kegler.Per Gantzhorn blev mest scorende med et snit på 166.

2 sejre ud af 3.

Det blev til 2 sejre ud af 3 mulige til BBL’s bowlinghold i weekendens kampe.

Lørdag spillede 4 mands open holdet i pulje A mod Hjørring BC i Hjørring bowlingcenter. Det blev en flot start på kampen med sejrer i de to første serier og dermed var holdet foran 4-0 ved baneskift, men i tredje serie lykkedes alt for et velspillende Hjørring hold og pludselig var et klart forspring både i kegler og point ændret totalt, så fjerde serie blev afgørende for hvilket af holdene der ville vinde kampen, og her havde Hjørring marginalerne med sig og vandt også denne, så dermed blev det til et knebent nederlag på 4-6 til holdet.

4 mands open B var lørdag på en svær udebane i Hobro bowlingcenter, hvor H.I.K var dagens modstander. Det blev ikke den store spillemæssige oplevelse, men holdet kæmpede gennem hele kampen og det blev til en fortjent 10-0 sejr i en tæt kamp, hvor holdet fra BBKL fik vist, at når spillet ikke rigtig lykkedes, kan den bedste indstilling være afgørende og den havde spillerne fra BBKL.

Søndag tog 3. div holdet fra BBKL til Løvvang bowlingcenter hvor LBC var dagens modstander. I de to første serier var det absolut ikke bowlingslag, sådan som strike og spareslag, der blev vist, men det var begge hold lige gode til, så ved baneskift var stillingen 2-2 og samlet kun en forskel på 9 kegler i BBKL’s favør. Holdet fra BBKL fik lovet hinanden, at det bare ikke var godt nok og skulle ændres i de to sidste serier og det blev det. Der blev pludselig spillet rigtig fornuftig bowling af alle på holdet. Tredje og fjerde serie blev vundet klart og det gav en samlet sejr på 8-2 til holdet på en rimelig sværd oliebelægning, så et flot punktum på en god runde med point til alle hold fra BBKL.

Sådan beretter seniorleder Carsten Sidelmann.