2 førstepladser til 6 timers bowling

Beach Bowl Bombers afholdte i week-enden d. 31-5 2015 et 6 timers bowlingstævne. 6 spillere fra BBKL havde tilmeldt sig denne udfordring. Dog måtte Peter desværre melde afbud pga. en skade, men han mødte trofast op, for at heppe på sine klubkammerater. Kl. 8.00 mødte alle deltager op til fælles morgenkaffe inden selve maraton bowlingen blev skudt i gang kl. 9.00.

0
0

 

 

Stævnet blev afviklet på følgende måde: 55 minutters bowling, 5 minutters pause osv. I 6 timer. I løbet af dagen blev der serveret frisk frugt og sandwiches, som spillerne skulle indtage, imens de stadig bowlede. Alle spillerne fra BBKL fik nogle af de sponserede præmier med hjem, desuden fik BBKL 2 førstepladser.

0
0
0
Frederik Christensen blev nummer 1 i bredde for herre og i super elite herre vandt Carsten Sidelmann. For dette flotte resultat modtog begge spillere en pokal. Desuden var der følgende placeringer til de øvrige BBKL spillere: Conny Jensen blev nummer 3 i bredde damer, Jens Jensen blev nummer 5 i bredde for herre og Ulla Sidelmann blev nummer 2 i super elite damer. Et rigtig godt arrangeret stævne, som kun kan anbefales til andre af klubbens medlemmer at deltage i næste år, hvor både det sociale, men også  bowlingen er i højsædet.
0
Der skal rettes en stor tak til Beach Bowl Bombers for dette fantastiske stævne. BBKL´s Maraton team
0
Se alle billederne fra Maratonstævnet i Løkken under menupunkt “Album”

Loading

Print Friendly, PDF & Email