Det blev til 8-2 sejre til de 3 hold, som var i kamp denne weekend.
Serie 1 herrer 2 vandt en komfortabel sejr over topholdet fra HIK Hobro. Alle på holdet var godt spillende denne lørdag, hvor det blev et flot holdsnit på 174,25. Helt suveræn topscorer blev dog Bjarne Bertelsen med et snit på 194,25, en rigtig flot kamp af den nye spiller.
Damer Nord spillede ligeledes hjemme lørdag mod BK Nordkraft, som også måtte tage hjem med kun 2 point.Så en sejr på 8-2. Det blev dog en meget jævnbyrdig kamp, hvor holdet var meget svingende, men kunne alligevel vinde. Bedste snit fik Ulla Sidelmann med 169,75.
Mix holdet skulle på udebane møde ACH Løkken. Det gjorde de med en konfortabel sejr på 8-2 og med over 200 kegler. Alle spillere var meget jævnbyrdige i score, men det blev Steffen Bendiksen som var den mest scorende med et snit på 146,25.