Alle hold har spillet deres sidste kampe i denne sæson. Herrer 1 var inden sidste kamp mod BK Skawbo sikker på at få sølv, da holdet gik på banen i Skagen. Kampen blev heller ikke med de store scorer, hvilket også kan tilskrives mange fejl med banerne, som gjorde at kampen trak ud. Men stort tillyke med sølvet.
Herrer 2 spillede i Sæby, hvor de tog alle 10 point med sig hjem. Der var ikke den store tvil om kampens udfald, som blev vundet med 370 overskydende kegler. Resultatet gjorde, at holdet tog tredjepladsen og måtte vente på resultaterne fra de andre kampe. Det blev dog til en flot fjerdeplads, hvor der kun var 2 point mellem nr. 2 og 4, så kun marginalerne afgjorde rækkefølgen i rækken.
Mix holdet mødte på hjemmebane topholdet Beach Bowl Bombers fra Løkken. Hjemmeholdet var dog ikke levnet mange chancher, da de måtte stille med kun tre spillere. Det blev da også til et 10-0 nederlag mod de senere guldvindere.
2 div. damer sluttede ligeledes af med en hjemmekamp mod LBC. Kampen blev meget jævnbyrdig, dog med et overtag til hjemmeholdet, kampen blev vundet med 14-10. Serierne var meget tætte første serie blev vundet med 3, anden blev tabt med 10, tredje tabt med fem og fjerde blev vundet med 99 kegler, ialt 2700 og et holdsnit på 168,75. Så en godkendt afslutning på sæsonen.