2 sejre ud af 3.

Det blev til 2 sejre ud af 3 mulige til BBL’s bowlinghold i weekendens kampe.

Lørdag spillede 4 mands open holdet i pulje A mod Hjørring BC i Hjørring bowlingcenter. Det blev en flot start på kampen med sejrer i de to første serier og dermed var holdet foran 4-0 ved baneskift, men i tredje serie lykkedes alt for et velspillende Hjørring hold og pludselig var et klart forspring både i kegler og point ændret totalt, så fjerde serie blev afgørende for hvilket af holdene der ville vinde kampen, og her havde Hjørring marginalerne med sig og vandt også denne, så dermed blev det til et knebent nederlag på 4-6 til holdet.

4 mands open B var lørdag på en svær udebane i Hobro bowlingcenter, hvor H.I.K var dagens modstander. Det blev ikke den store spillemæssige oplevelse, men holdet kæmpede gennem hele kampen og det blev til en fortjent 10-0 sejr i en tæt kamp, hvor holdet fra BBKL fik vist, at når spillet ikke rigtig lykkedes, kan den bedste indstilling være afgørende og den havde spillerne fra BBKL.

Søndag tog 3. div holdet fra BBKL til Løvvang bowlingcenter hvor LBC var dagens modstander. I de to første serier var det absolut ikke bowlingslag, sådan som strike og spareslag, der blev vist, men det var begge hold lige gode til, så ved baneskift var stillingen 2-2 og samlet kun en forskel på 9 kegler i BBKL’s favør. Holdet fra BBKL fik lovet hinanden, at det bare ikke var godt nok og skulle ændres i de to sidste serier og det blev det. Der blev pludselig spillet rigtig fornuftig bowling af alle på holdet. Tredje og fjerde serie blev vundet klart og det gav en samlet sejr på 8-2 til holdet på en rimelig sværd oliebelægning, så et flot punktum på en god runde med point til alle hold fra BBKL.

Sådan beretter seniorleder Carsten Sidelmann.

Loading

Print Friendly, PDF & Email