Sejr til BBKL over ubesejrede tophold.

Lørdag var der topopgør i serie 1 herre, hvor rækkens suveræne ubesejrede tophold fra Stenhuset var på besøg. Det blev en kamp med rigtig flot bowling og mange væltede kegler. Første serie var alle fra hjemmeholdet helt klar og serien blev vundet med 92 overskydende kegler, godt ført an af 2 af klubbens egne unge spillere. Christian Michaelsen med 235 og Casper Sidelmann med 265 kegler, om det var en sovepude for hjemmeholdet tjaa, niveauet faldt drastisk i 2. serie og det udnytter et tophold uden at spille sig ud, så før baneskift var stillingen 2-2. Tredje serie blev meget spændende og BBKL måtte se de 2 point forsvinde til allersidst i serien efter at have presset topholdet hele vejen. Før sidste serie var samlet keglefald kun plus 26 til BBKL og der skulle reelt spilles om 4 point til sidst. 4. serie blev igen fuldstændig tæt hele vejen og der blev virkelig spillet god bowling af begge hold, her var spillerne fra BBKL skarpest med en række sammenhængende strikes da det skulle afgøres og 1198 væltede kegler til BBKL mod 1163 væltede kegler til Stenhuset gav 2 point for serien, samlet keglefald til BBKL4469 mod 4408 til Stenhuset, så en tæt topkamp og samlet sejr på 6-4 til BBKL. Flot hold indsats af herrerne, dog skal Casper Sidelmann nævnes med 899 kegler på 4 serier og næsten 225 i snit. Endelig et stort tillykke til Stenhuset med guldmedaljerne og oprykning.

Søndag var BBKL´S serie 1 hold på besøg i Hjørring bowlingcenter, hvor hjemmeholdet ofte har givet udeholdet problemer. Første serie blev tabt med 19 kegler, fordi der blev alt for mange direkte missere, hvilket alle på holdet var enige om før anden serie og det blev ændret. I de 3 sidste serier blev der spillet god bowling af BBKL og der blev aldrig spænding i resten af kampen som blev vundet 8-2 og med 4123 væltede kegler mod 3731 til Hjørring BC, en god indsats efter en svag start og dermed er sølvmedaljerne sikret til holdet før sidste runde.

Sådan beretter seniorleder Carsten Sidelmann.

Loading

Print Friendly, PDF & Email