Så er der åbnet for bowlingportalen, og I kan nu se alle kampene for BBKL. Klubben har hold med i følgende rækker DT vest 3. div. herrer nord, Danmarks serien damer nord og 4- mands open nord 2.
Turneringen starter i weekenden den 3 og 4 september for alle hold.
Lørdag den 28.maj 2012 skulle BBKL igen prøve kræfter med at passe en bar i Kildeparken til det store årlige karneval i Ålborg.
Det første hold mødtes ved Brønderslev hallen til afgang mod parkeringspladsen ved Rustenborg, og der skulle alle hjælpe med at bære provianten ind til hele dagen, så præcis kl. 9.00 blev bar 7 indtaget af forventningsfulde BBKL`er. Alle begyndte straks at løse de mange små og store opgaver omkring opsætning af skilte, reklamer, finde vand/klude o.s.v. Der er godt nok mange ting, som skal ordnes. Kl. ca. 10.15 var der fælles formiddagskaffe med nybagte rundstykker og efter en pause med hygge, blev der igen arbejdet ihærdigt videre, så baren kunne være klar til åbning.
Så er baren klar – vi venter på fest-deltagerne..
Det andet hold mødte ind i bar 7 ved 12 tiden, og derefter blev der givet fælles informationer om alt praktisk omkring baren i drift, så alle var klar til at modtage de mange feststemte karnevalsdeltagere; de lod desværre vente lidt på sig, da optoget ankom halvanden time senere end forventet, men da de endelig kom, gik det også løs.
Forsyningerne findes frem
Det blev en rimelig travl vagt med behov for ekstra forsyninger fra depotet, hvor alle ydede en fuldstændig fantastisk indsats og bare ville tingene skulle lykkes, og det gjorde de; der blev også plads til mange smil af og med feststemte karnevals deltagerne, der handlede i baren og selvfølgelig interne drillerier, sjove bemærkninger og højt humør hos alle.
Instruktion i Kasseapparaterne
Der skal lyde en stor tak til vores sponsorer, som havde sørget for kaffe, rundstykker, sandwich, flutes, kage, frugt m.m. Tusind tak til Netto Brønderslev, CL-party service, 2 gange Rema 1000 Brønderslev, Konditor bageren, XL-Byg/Ceste Træ A/S, Landboskolen og 3 af klubbens medlemmer.
BBKL har endnu engang leveret en fantastisk indsats, som alle kan være stolte af, og det vil også give et rimeligt beløb til klubben, så når fødderne ikke gør ondt mere, og alle indtrykkene er fordøjet, så er der under et år til næste karneval.
BBKL en aktiv klub, der kan mere end at spille bowling.
Igen i år havde Beach Bowl Bombers arrangeret et 6 timers bowling stævne, et rigtig godt arrangement.
I alt deltog 24 bowler, hvoraf de 6 var fra BBKL. Alle spillerne ydede en fornem indsats, dog skal det nævnes, at der var 2 pokaler til BBKL, en til Peter Andersen i bredden og en til Carsten Sidelmann i super eliten.
Onsdag den 4.maj 2016 blev det årlige klubmesterskab afviklet. Aftenen indledtes med fællesspisning, hvor klubbens medlemmer fik serveret et flot stjerneskud og islagkage lavet af køkkenholdet i Brønderslev hallen.
Kl. 19.00 startede selve klubmesterskabet, hvor der skulle spilles 3 serier i indledende runde. Spillerne var inddelt i 2 grupper efter snitlisten. Efter indledende gik de 4 højeste scorende fra hver gruppe videre til finalespillet. I finalen blev der spillet 2 serier inden klubmesteren kunne kåres. I gruppe 1 blev Casper Sidelmann klubmester, efter han havde væltet 659 kegler i indledende og 403 i finalen, nr. 2 blev Carsten Sidelmann, nr 3 Flemming Bendiksen og nr. 4 Ulla Sidelmann.
Klubmesteren i gruppe 2 blev Søren Andersen med 322 væltede kegler, nr 2 Conny Jensen, nr. 3 Birgit Andersen og nr. 4 Per Gantzhorn.
Derudover var der vin i lodtrækningspræmie, som blev vundet af Conny Brønden, Jens Jensen, Peter Andersen og Bjarne Bertelsen.
Nu venter der alle spillerne i BBKL en velfortjent sommerferie, inden den nye sæson starter den 10. august 2016.
Nu lakke endnu en sæson mod enden og traditionen tro, arrangeres der igen i år klubmesterskab. Dette vil foregå onsdag d. 04-05-2016.
Der arrangeres fællesspisning fra kl. 18.00 og frem til ca. kl. 19.00, hvor BBKL vil være vært for et lille traktement. Der vil blive serveret et flot stjerneskud og isdessert samt en øl el. vand, som klubben betaler.
Tilmeldte spillere bliver inddelt i 2 grupper efter handicap.
Der spilles 3 serier i indledende runde, hvorfra de 4 bedste fra hver gruppe går videre til finalespillet.
Klubmester 2016 findes blandt de 8 i finalespillet, hvor der spilles 2 sammenlagte serier.
Der kan tilmeldes en start pr. spiller enten kl. 19.00 eller kl. 20.00.
Pris for tilmelding til klubmesterskabet: 50,00 kr.
Vigtigt der skal spilles i kamptøj denne dag.
Tilmelding til klubmesterskabet seneste den 27 april 2016 på fremlagte seddel.
Lørdag var der topopgør i serie 1 herre, hvor rækkens suveræne ubesejrede tophold fra Stenhuset var på besøg. Det blev en kamp med rigtig flot bowling og mange væltede kegler. Første serie var alle fra hjemmeholdet helt klar og serien blev vundet med 92 overskydende kegler, godt ført an af 2 af klubbens egne unge spillere. Christian Michaelsen med 235 og Casper Sidelmann med 265 kegler, om det var en sovepude for hjemmeholdet tjaa, niveauet faldt drastisk i 2. serie og det udnytter et tophold uden at spille sig ud, så før baneskift var stillingen 2-2. Tredje serie blev meget spændende og BBKL måtte se de 2 point forsvinde til allersidst i serien efter at have presset topholdet hele vejen. Før sidste serie var samlet keglefald kun plus 26 til BBKL og der skulle reelt spilles om 4 point til sidst. 4. serie blev igen fuldstændig tæt hele vejen og der blev virkelig spillet god bowling af begge hold, her var spillerne fra BBKL skarpest med en række sammenhængende strikes da det skulle afgøres og 1198 væltede kegler til BBKL mod 1163 væltede kegler til Stenhuset gav 2 point for serien, samlet keglefald til BBKL4469 mod 4408 til Stenhuset, så en tæt topkamp og samlet sejr på 6-4 til BBKL. Flot hold indsats af herrerne, dog skal Casper Sidelmann nævnes med 899 kegler på 4 serier og næsten 225 i snit. Endelig et stort tillykke til Stenhuset med guldmedaljerne og oprykning.
Søndag var BBKL´S serie 1 hold på besøg i Hjørring bowlingcenter, hvor hjemmeholdet ofte har givet udeholdet problemer. Første serie blev tabt med 19 kegler, fordi der blev alt for mange direkte missere, hvilket alle på holdet var enige om før anden serie og det blev ændret. I de 3 sidste serier blev der spillet god bowling af BBKL og der blev aldrig spænding i resten af kampen som blev vundet 8-2 og med 4123 væltede kegler mod 3731 til Hjørring BC, en god indsats efter en svag start og dermed er sølvmedaljerne sikret til holdet før sidste runde.
Til generalforsamlingen deltog 18 stemmeberettige medlemmer.
Carsten blev valgt som dirigent. Han fastslog at generalforsamlingen var lovligt varslet de korrekte steder, udpegede stemmetællere og gav derefter ordet til formanden.
Ulla aflagde årsberetningen, som blev enstemmigt godkendt med alle 18 stemmende for.
Per gennemgik regnskab/budget- begge dele blev også godkendt med alle 18 stemmende for.
Der blev fortaget nogle justeringer af vedtægterne: Klubbens navn vil fremover være BBKL. (Brønderslev Bowlingklub). Det hedder nu at deltage i DBF da JBWU afvikles. Kontingentet ændres fra fastsættelse på generalforsamlingen til fastsættelse af den enhver tid siddende bestyrelse. Seniorleder for damer og herrer ændres til 1 medlem som seniorleder for alle hold.
Der var ingen indkomne forslag.
Til bestyrelsen skulle vælges 1 medlem, da Per ikke ønskede genvalg. Her blev Bjarne valgt. Da BBKL fremover kun skal have en seniorleder var forslagene Conny B og Carsten. Som seniorleder for alle hold blev Carsten valgt, da Conny B takkede nej tak. Conny J fortsætter som revisor. Conny B og Roan er valgt som suppleanter til bestyrelsen.
Til årets BBKL´er blev Carsten valgt en velfortjent vinder.
Under Evt. orienterede Carsten omkring en ny sponsor, hvor klubbens medlemmer skulle bære en caps når man møder ind i bowling hallen til kamp, det var medlemmerne ikke helt enig om, derfor vil Carsten undersøge om der kunne være andre muligheder. Ulla gav en kort orientering omkring ny struktur. Klubben kan risikere at få større kørsel udgifter til kamp, nu hvor det kommer til at hedde øst/vest. JBWU og region 1 bliver afviklet inden for de næste 3 mdr. derefter kommer alle klubber under DBF.
Der kom også et forslag på at nye medlemmer i BBKL skal have et mdr. gratis træning, dette vil blive taget op i bestyrelsen.
Ulla takkede Per og Conny B for deres arbejde i bestyrelsen og som seniorleder for damer, herefter fik begge overrakt en buket blomster og lidt til den søde tand en bakke flødeboller.
Herefter sluttede generalforsamlingen i god ro og orden.
Har man kugler af typen JACKAL eller JACKAL CARNAGE, skal man være opmærksom på at USBC har trukket godkendelsen tilbage, og at kuglerne med virkning fra den 16. marts 2016 er ulovlige at benytte til kamp og mesterskaber under Danmarks Bowling Forbund. Benyttes kuglerne alligevel vil resultatet blive betegnet som ugyldigt. Flere oplysninger hos USBC og DBwF.