6-4 Sejr til Mix-holdet

Der er spillet 2 kampe i weekenden, begge kampe var på hjemmebane i Brønderslev Bowlingcenter.

Mix holdet hev en flot 6-4 sejr hjem mod BKC Aaborg, hvor alle viste flot spil, dog var det Henrik Hageland som var helt forrygende med et snit på hele 188,25 for fire serier.

Herrer 1 måtte nøjes med 2 point mod topholdet HIK Hobro. Det var dog marginalerne som gjorde, at det ikke blev til endnu flere point i denne meget jævnbyrdige kamp. Sidste serie blev kun tabt med 14 kegler og sammenlagt var der kun 17 kegler til forskel i det samlede resultat. Det var en fremragende holdinsats med Carsten Sidelmann som mest scorende med et snit på 198,75.

 

Loading

Sejr til både Damer og Herrer

Det blev til 2 sejre i denne runde, hvor alle hold spillede.

Damerne mødte på hjemmebane topholdet Stars&Strikes fra Frederikshavn. Det blev til en flot 8-2 sejr til Brønderslev, i en meget tæt kamp, hvor det ikke var de store scorer det blev vist fra begge sider. Damerne måtte dog kun afgive 2 point i sidste serie. Mest scorende blev Lise Lotte Rasmussen med et snit på 162,25. Resultatet betyder at holdet er på tredjepladsen Pt.

Herrer 1 spillede på udebane mod Hjørring BC, og kunne vende hjem med en 6-4 sejr, så et godt resultat på udebane. Bedste snit opnåede Bjarne Bertelsen med et snit på 176.

Herrer 2 spillede på hjemmebane, men det blev desværre ikke til point mod topholdet Stenhuset. Det må dog siges, at der blev ydet en kvalificeret modstand, holdsnittet var så flot som 169,75. For hjemmeholdet var det Ulla Sidelmann, som havde et rigtig flot snit på 188.

Mix holdet var i Løvvang, hvor de mødte BKC Aalborg. Det blev til 2 point i en kamp, hvor det ikke rigtig lykkedes for holdet at vælte tilstrækkelig med kegler. Dan Poulsen blev dog den mest scorende med et snit på 132,75.

Loading

Blandede præstationer

Det blev en noget mager weekend, hvad point angår for alle hold.

Damerne var i Himmerland, hvor det blev til 4 point i en meget tæt kamp. Sidste seri blev kun tabt med 2 kegler og samlede score blev vundet med 3 kegler, så det var marginalerne, som gjorde, at det ikke blev til sejr. Lise Lotte Rasmussen havde bedste snit på 158,75.

Herrer 1 var i Løvvang, hvor de mødte BKC Aalborg. Denne kamp var om ikke andet meget tæt og blev kun tabt med 22 kegler, så herrerne fik 4 point med hjem. Bedste snit fik Casper Sidelmann med 177.

Herrer 2 var i Skagen hvor de måtte tage hjem uden point. Det var en ren offdag for alle spillere, som var under vanlig standard for holdet. Bedste snit fik Per Gantzhorn med 150,5.

Mixholdet havde heller ikke lejlighed til at vriste point fra Replica Hermes tasker Beach Bowl Bombers fra Løkken.

Her var det heller ikke det store spil som var taget med til Løkken. Topscorer blev Lasse Reister med 138,5.

Loading

Sejr til alle 3 hold

Det blev til 8-2 sejre til de 3 hold, som var i kamp denne weekend.

Serie 1 herrer 2 vandt en komfortabel sejr over topholdet fra HIK Hobro. Alle på holdet var godt spillende denne lørdag, hvor det blev et flot holdsnit på 174,25. Helt suveræn topscorer blev dog Bjarne Bertelsen med et snit på 194,25, en rigtig flot kamp af den nye spiller.

Damer Nord spillede ligeledes hjemme lørdag mod BK Nordkraft, som også måtte tage hjem med kun 2 point.Så en sejr på 8-2. Det blev dog en meget jævnbyrdig kamp, hvor holdet var meget svingende, men kunne alligevel vinde. Bedste snit fik Ulla Sidelmann med 169,75.

Mix holdet skulle på udebane møde ACH Løkken. Det gjorde de med en konfortabel sejr på 8-2 og med over 200 kegler. Alle spillere var meget jævnbyrdige i score, men det blev Steffen Bendiksen som var den mest scorende med et snit på 146,25.

Loading

Endnu en 3. plads!

Lørdag 10 januar skulle Oldgirl`s holdet, som består af Lise Lotte Rasmussen- Ulla Sidelmann og Birgit Andersen til Viby for at spille anden runde i Old Girl`s turneringen. i denne start var der 22 hold, så der skulle spilles optimalt for at være med i toppe, så da alle hold havde spillet 6 serier endte det igen med en flot tredjeplads til holdet. Sidste runde spilles i Odense 21-22 februar, så mon ikke det kan blive til endnu en topplacering!!!!!!.

Loading

10-0 Sejr til Damerne

Alle hold har indledt anden halvdel af sæsonen, tre af holdene spillede på hjemmebane.

Damer Nord havde besøg af BK Skawbo, som måtte se sig slået 10-0 af et godt spillende hjemmehold. Det blev til en konfotabel sejr med 483 overskydende kegler. Hele holdet var klar denne søndag, den mest scorende blev Conny Brønden med 183,25 i snit og et holdsnit på 174.

Serie 1 herrer skulle møde Stenhuset, det blev en meget tæt kamp, hvor begge hold vandt 2 serier hver, mens Stenhuset løb med de 2 point for samlede kegler. Kampen blev dog først afgjordt i sidste serie. Topscorer blev Casper Sidelmann med et snit på 178,25.

Serie 1 herrer var i Hjørring, hvor de fik 2 point ud af turen. Der var ikke noget tvivl om sejren, da flere af spillerne ikke var på vanlig standard. Dog fik Flemming Bendiksen et flot snit på 182.

Mix holdet havde ingen chance mod topholdet BK98 fra Fjerritslev som tog alle point. Det skal dog siges, at holdet måtte stille op med kun 3 spillere, så en unfair kamp. Anette Pedersen var mest scorende med et snit på 156,75.

Loading

Mix holdet fik stor sejr!

Mix holdet var helt forrygende spillende, da de på hjemmebane vandt 10-0 over HIK fra Hobro. Det var de unge spiller der viste vejen til den flotte sejr, med at være de mest scorende. Bedste snit fik Dan Poulsen med 169, tæt forfulgt af Frederik Vejergan Christensen med 163,25. Så en rigtig god sejr at gå på juleferie med.

Begge herreholdene i serie 1 havde udekampe, men måtte begge hold se sig slået 10-0. Herrer 1 var i Skagen, hvor de mødte et meget velspillende hold, som kunne trække sig sejren i land med 237 overskydende kegler. Mest scorende spiller blev Carsten idelmann med et flot snit på 192,75 for fire serier.

Herrer 2 havde ligeledes mødt overmagten i BKC Aalborg, som også tog alle point i kampen. Det må dog siges, at det var en dag, hvor spillerne fra Brønderslev ikke var på vanlig standard. Topscorer blev Flemming Bendiksen med et snit på 166,25.

Damer Nord havde heller ikke den bedste dag, men kunne dog tage beskedne 3 point med fra kampen mod BKC Aaborg. Det var dog kun marginalerne der gjorde, at det ikke blev til flere point da en af serierne blev spillet uafgjort. Bedste score fik Maria Rasmussen med et snit på 169,75.

Loading

Kampe for alle hold

Der var kampe for samtlige hold i denne weekend.

Serie 1 herrer havde lokalopgør i Brønderslev Bowlinghal, hvor Brønderslev 1 vandt 10-0 over et godt kæmpende andethold med en del nye spillere på holdet. Sejren var dog aldrig i fare og blev vundet med 586 kegler. Højeste snit for herrer 1 blev lavet af Casper Sidelmann med 189,5, mens topscorer for herrer 2 blev en af de nye spillere, Dan Poulsen med et flot snit på 170,75.

Damer Nord var i Løvvang, hvor de mødte et tophold fra LBC. Det blev et magert udbytte af denne kamp, dog blev to af serierne kun tabt med henholdsvis 5 og 24 kegler, så det var lige ved og næsten. Det var dog en dag hvor det ikke svingede for holdet. Bedste spiller blev Conny Brønden med et snit på 161,75.

Mix holdet spillede også på hjemmebane, det blev til en flot sejr på 6-4 over BKC Aalborg. Begge hold vandt 2 serier, men Brønderslev lavede flest kegler og vandt dermed 2 point for keglefaldet. Topscorer blev Søren Andersen med 167 i snit.

Loading

Lokal opgør Herrer

Der var kamp til alle hold i denne weekend.

Serie 1 herrer spillede mod hinanden. Brønderslev 1 vandt opgøret med 8-2, men der blev kæmpet godt af Brønderslev 2.Der var dog aldrig tvivl om styrkeforskellen. Keglefaldet var 3798-3408 og bedste snit fik Carsten Sidelmann med 176,25. For andetholdet var der to spillere som delte topscoreværdigheden. Flemming Bendiksen og Frederik Vejergang Christensen havde begge et snit på 157.

Damer Nord var i Frederikshavn, hvor de måtte nøjes med 2 point. Det var en dag hvor det ikke lykkedes at finde de store scorer frem. 3 spillere lavede henholdsvis 624-625 og 632 kegler.

Mix holdet var i Fjerritslev hvor det desværre ikke blev til point i denne omgang. Dog skal nævnes, at anden serie kun blev tabt med 13 kegler, så lige ved og næsten. Mest Scorende blev Lars Hougaard med et snit på 163,25.

Loading

3. Plads til Oldgirls

Der blev spillet første runde af Oldgirl`s turneringen i denne weekend, det foregik i Løvvang Bowlingcenter. Brønderslev var repræsenteret med et hold, som bestod af Lise Lotte Rasmussen, Ulla Sidelmann og Birgit Andersen. Holdet opnåede en flot tredjeplads ud af 21 hold, som gav en præmie på 900 kr. til holdet. Næste runde skal spilles i Viby til januar, så krydses der fingre for det går lige så godt som i første runde.

Loading