Generalforsamling

Generalforsamling 19.3.2015

I generalforsamlingen deltog 13 stemmeberettigede medlemmer.

Der var en god og positiv stemning.

Carsten blev foreslået som dirigent, han modtog valget. Han fastslog, at GF var indkaldt rettidigt og korrekte steder, udpegede stemmetællere og gav derefter ordet til formanden til aflæggelse af beretning.

Ulla aflagde en flot formandsberetning, som blev taget imod med applaus.

Per gennemgik regnskab og budget – begge dele blev godkendt og vedtaget med alle 13 stemmende for!

Der blev vedtaget nogle få justeringer af vedtægterne for foreningen, så vores nye trøjer og bukser faktisk også passer med vedtægterne. Ligeledes åbnedes ungsenior aldersgruppen lidt.

Det blev vedtaget, at kontingenten fortsætter uændret i den kommende bestyrelses periode.

De medlemer af bestyrelsen som var på valg, blev genvalgt med applaus.  Der blev også applauderet for de to nye ansigter i bestyrelsen – Peter og Bjarne er valgt som suppleanter til bestyrelsen.  Seniorleder Herrer Carsten og Seniorleder Damer Conny B blev valgt igen med applaus. Conny Jensen fortsætter som revisor. Tak til alle opstillede og for at de modtog valget.

Årets BBKL-er blev pr.skriftligt forslag og efterfølgende afstemning udpeget – det blev Carsten Sidelmann, som løb af med en velfortjent sejr og dermed “ejer” af vandrepokalen for det næste års tid! Tillykke med det!

Henrik viste under evt. det arbejde han har nået indtil videre mht foreningens hjemmeside. Der er små detaljer der skal på plads inden den går rigtigt i luften. F.eks vil vi gerne have kamptrøjernes farve til at gå igen på hjemmesiden. Kalenderen skal også lige være helt up-to-date mht kampe, så man altid kan finde kamp-tidspunkter på hjemmesiden.

Carsten sluttede under evt. med at rose bestyrelsen og foreningens medlemmer – for uden gode og trofaste medlemmer, har man jo ikke nogen forening, og det har vi – et godt grundlag for fremtiden.

Herefter sluttede generalforsamlingen i god ro og orden og vi gik over til rullepølse- og ostemadder med drikkevarer og kaffe/the.

Loading

Print Friendly, PDF & Email