2 sejre ud af 3.

Det blev til 2 sejre ud af 3 mulige til BBL’s bowlinghold i weekendens kampe.

Lørdag spillede 4 mands open holdet i pulje A mod Hjørring BC i Hjørring bowlingcenter. Det blev en flot start på kampen med sejrer i de to første serier og dermed var holdet foran 4-0 ved baneskift, men i tredje serie lykkedes alt for et velspillende Hjørring hold og pludselig var et klart forspring både i kegler og point ændret totalt, så fjerde serie blev afgørende for hvilket af holdene der ville vinde kampen, og her havde Hjørring marginalerne med sig og vandt også denne, så dermed blev det til et knebent nederlag på 4-6 til holdet.

4 mands open B var lørdag på en svær udebane i Hobro bowlingcenter, hvor H.I.K var dagens modstander. Det blev ikke den store spillemæssige oplevelse, men holdet kæmpede gennem hele kampen og det blev til en fortjent 10-0 sejr i en tæt kamp, hvor holdet fra BBKL fik vist, at når spillet ikke rigtig lykkedes, kan den bedste indstilling være afgørende og den havde spillerne fra BBKL.

Søndag tog 3. div holdet fra BBKL til Løvvang bowlingcenter hvor LBC var dagens modstander. I de to første serier var det absolut ikke bowlingslag, sådan som strike og spareslag, der blev vist, men det var begge hold lige gode til, så ved baneskift var stillingen 2-2 og samlet kun en forskel på 9 kegler i BBKL’s favør. Holdet fra BBKL fik lovet hinanden, at det bare ikke var godt nok og skulle ændres i de to sidste serier og det blev det. Der blev pludselig spillet rigtig fornuftig bowling af alle på holdet. Tredje og fjerde serie blev vundet klart og det gav en samlet sejr på 8-2 til holdet på en rimelig sværd oliebelægning, så et flot punktum på en god runde med point til alle hold fra BBKL.

Sådan beretter seniorleder Carsten Sidelmann.

Loading

Klubfest/julefrokost.

Den er god nok, BBKL holder igen klubfest/julefrokost og DU skal selvfølgelig med.

Det samme gælder din ledsager, som selvfølgelig også er meget velkommen til denne fest.

Festen vil foregå i Brønderslev Hallen lørdag den 11-11-2017 kl. 16.30-…..

SU: Onsdag den 1-11-2017 til kassereren.

De festligste invitationshilsner

BBKL’s bestyrelse.

Loading

Kamp program sæson 2017/18

Bowlingportalen er åben.

BBKLs kampe kan findes under 3. div herrer pulje A. 4- mands open pulje A og Pulje B.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu, hvornår der skal spilles kamp.

Der kan komme ændringer i løbet af sæsonen.

Loading

Nordjyske bankcup.

Casper var lørdag d. 10. juni 2017 til Nordjyske bankcup i Løkken, hvor han spillede 9 serier i 300 nedrykker. Han formåede at lave pæne slag hele vejen igennem, og rykkede serier ned på 232, 278 og 288.

De 288 i nedrykker gav en velfortjent 3. plads, kun 1 kegle fra 2. pladsen og 11 kegler fra sejren.

Loading

Karneval 2017.

BBKL har igen i år været til Ålborg karneval for at hjælpe med praktiske opgaver. Torsdag før folkefesten tog 6 af klubbens medlemmer til Ålborg, hvor der skulle opsættes hegn som afspærring, det foregik som team og alle gik til opgaven med frisk mod og den blev løst, så alle kunne tage hjem efter en god indsats med trætte , lange arme.

Lørdag var opgaven at passe bar 7 i kildeparken. Første hold mødte ind kl 9, hvor rigtige mange ting skal stilles an og klargøres, før alt er klar til drift. Næste hold mødte ind kl 11.00 også var der fælles morgenkaffe og information om dagens opgaver samt fordeling af disse. Alt var bare klar til at modtage de feststemte karnevalsgæster, som igen i år virkelig havde gjort meget ud af udklædningerne. Endelig ankom optoget og festen var i gang i parken, det betyder også travlhed i bar 7. Alle ydede igen en fantastisk indsats og ville bare at alt skulle lykkes, så der er igen blevet lavet et rigtig flot resultat af BBKL`s medlemmer ved dette års karneval. Selvom der var travlhed overalt i baren, var der stadig tid til drillerier, humor og fælles samarbejde. Igen havde sponsorer støttet med mad og drikke til hele dagen, så en stor tak til Netto, Rema 1000 Saltumvej, Rema 1000 Markedsvej Br.slev, Landboskolen, Cl party service, Meny Klokkeholm og XL-Tømmergården. TUSIND TAK FOR DET.

Alle kan nu holde en velfortjent ferie fra bowling og være klar igen efter sommerferien, så TAK for en virkelig flot indsats i bar 7, og om et år er BBKL vel klar igen.

God sommer.

Carsten.

 

Loading

Klubmesterskab 2017.

>Som afslutning på sæsonen, blev det årlige klubmesterskab afviklet onsdag den 3/5 i Br.slev bowling center.

Der skulle kåres en klubmester i herrer og damer.

Klubmester i herrer blev Carsten efter en velspillet finale mod Flemming, mens Jens og Casper udgik efter semifinalen.

I damer blev klubmesteren Ulla efter finalesejr over Conny B, mens Birgit og Dorthe udgik efter semifinalen.

Der var 18 deltager til dette vellykket arrangement.

Tak til alle, der deltog ved dette klubmesterskab.

Tillykke til præmietagerne og klubmestre.

Hermed ønskes alle klubbens medlemmer og deres familie en god sommerferie.

Stemningsbilleder fra mesterskabet kommer på hjemmesiden senere.










Loading